Historien om refluks

Slut med sur baby, for real?

Det tyder på, at vi endelig har knækket koden og fastlagt årsagen til Livas manglende appetit samt hvorfor hun til tider (læs: altid) er tangerende utilfreds (læs: fuldstændig hysterisk).

Da Liva var ca 2 måneder gammel kastede hun sommetider op i store stråler. Vi vågnede engang ved, at sengen var helt pjask våd fordi jeg havde glemt at ligge hende over til sig selv, efter at have ammet i nattens mulm og mørke. Hun gylpede meget tit, skreg fuldstændig vanvittigt når hun blev lagt på maven. Faktisk kastede hun tit lidt op hvis hun blev lagt på maven, selv flere timer efter hun havde spist. Jeg læste lidt om det og fandt frem til, at det med stor sandsynlighed skyldtes refluks, hvilket jeg fremlagde for min sundhedsplejerske. Hun negligerede det da hun blev ved at holde fast i at

“hendes krop og system stadig var meget umodent”

Umodent? Jamen hvornår holder det så op med at være det? når hun er 18? Altså Dennis er stadig umoden og han er 37. Det er da et vandet svar at give en nybagt førstegangs mor. Nå, nevertheless var det dét jeg fik. Jeg følte mig som en pylrer-mor og accepterede derfor svaret om, at min datter havde det fint.

3 mdrs krise

Da Liva var 3 måneder begyndte hun for alvor at få en slags spiseforstyrrelse. Hun skreg fuldstændig vanvittigt og ville hverken spise, sove eller ligge. Det blev værre og værre og kom bare fra det ene øjeblik til det andet. Jeg var god til at komme ud og gå tur, mødes med folk og lave ting, men alt det blev en sjældenhed for jeg kunne ikke trøste mit barn når hun græd. Jeg sagde frustreret til sundhedsplejersken at jeg ikke længere kunne læse mit barn, for hun virkede sulten men blev helt vanvittig og nægtede brystet når jeg lagde hende til. Jeg påpegede også, at mine bryster var blevet mindre og blødere i takt med, at hun ikke spiste så hyppigt. Endnu en ting der blev negligeret med svaret “det er naturligt at din krop tilpasser sig efter hendes behov på det her tidspunkt. Det er helt normalt”

Et par uger efter da hun blev vejet blev det så konstateret at hun ikke tog nok på. Det her var nok den hårdeste tid hidtil. Fordi ingen havde reageret da jeg først påpegede det, var det nu kommet så vidt at der ikke var tid til at se det an. Liva skulle straks have modermælkserstatning og hvis jeg ønskede fortsat at amme, skulle jeg lege Maren malkeko med en elektrisk pumpemaskine 4-5 gange dagligt. På trods af at min hårde indsats var en succes, mægtede Liva stadig at spise og jeg måtte til sidst kaste håndklædet i ringen ift amning. Det gode ved flaske er, at jeg nu kan holde øje med hvad hun får at spise. Det underlige er, at hun spiser knap en tredjedel af hvad hun burde. Det har jeg påpeget over for læge og sundhedsplejerske. Jeg har fortalt hvordan det i det hele taget, er en kæmpe udfordring for mig at få hende til at spise. Svaret er det samme hver gang “hun ligget fint på sin kurve og hun ser jo ikke ud til at mangle noget, vel?” Igen føler man sig som en pylret mor og accepterer at det åbenbart bare skal være så udmattende at være mor.

Refluks genovervejelse

Siden da, har hverken Dennis eller jeg skænket refluks en tanke – for det var jo blevet afklaret – lige indtil for en lille uge siden. Egentligt var der ikke noget nyt i Livas adfærd, hun var hysterisk når jeg var alene med hende og ville ikke rigtigt spise. Men det var som om hun lige tog niveauet et nøk op når hun blev sur, spændte i hele kroppen og ville ikke sove uden tvang.

Forskellen lå også i, at det især foregik i aftentimerne hvor Dennis var hjemme. Han fortalte det til flere omkring sig og da han fortalte det til en kollegas kone, satte det tanker i gang. De har 3 børn og hun kunne med det samme genkende mønsteret fra den mellemste. Hun var ikke et sekund i tvivl om at det var refluks og sagde vi skulle presse på hos lægen, da hun selv havde kæmpet en hård kamp for at få det konstateret. Hun foreslog at vi prøvede at blande modermælkserstatningen med johannesbrødkernemel, da det gør det sværere at få maveindholdet op. Mit manglende overskud gjorde mig skeptisk. Lægen havde jo sagt det ikke var dét. Og i øvrigt havde jeg givet hende majsvælling, som også kom op, så hvorfor skulle det der være anderledes. Jeg overgav mig, for der kunne jo ikke ske noget ved at prøve.

Succes

Det var absolut ikke det samme som majsvælling. Det var noget helt andet! Noget slimet stads, nærmest som tapetklister. Og det virkede……… jeg er stadig mundlam her 5 dage senere, hvor jeg har formodet at fodre min baby helt uden problemer, hver gang. Hun har endda næsten spist det dobbelte af hvad hun plejer. Hun griber ud efter sutteflasken, som hun før slog væk i vrede, hver gang jeg præsenterede hende for den. Hvis jeg havde kendt til dét trick for 3 måneder siden, havde jeg nok haft en barsel med overskud til at bage boller og lave aftensmad. Det er en helt anden baby. Hun skriger slet ikke og pylre kun en anelse omkring sovetid, hvilket er helt naturligt. Og praktisk, for nu er jeg ikke længere i tvivl om hvad det betyder. En helt anden baby. Vildt.

Skriv et svar