Søvn: ikke længere en by i Rusland

Søvn-kontoen lades stille og roligt op. Overskuddet sniger sig ind på mig og gør mig langsomt til den person jeg allerhelst vil være.

Liva har i langt tid haft et utal af opvågninger i løbet af natten og powernapper sig helst igennem dagen. Det er i sig ret udmattende og ikke holdbart i længden…for nogle…overhovedet. Vi har derfor råbt om hjælp. Sammen med en søvncoach har vi lagt en plan, der har hjulpet os med, at komme problemet til livs.

Nøgleordet er ‘rytme’. Selvfølgelig, dét er der jo ikke noget nyt i, vel? Nej det nye ligger i, at få succes med, at indføre det. Hidtil er det nemlig ikke lykkedes for mig, trods ihærdige forsøg.

Opskriften på rytme

Vi havde en lang snak om vores daglige rutiner (læs: mangel på samme), Livas adfærd og vores måde at putte hende. Et barn i hendes alder, vil typisk tage to til tre lure i løbet af en dag, men Liva tog helst fire og gerne korte. Målet var så at samle disse, men det er lettere sagt end gjort, når man har et barn der kun sjat-spiser og derfor også sjat-sover. På det her tidspunkt, har vi endnu ikke fastlagt refluks-problemet, som jeg giver en løsning på her.

Det vigtige er altså, så vidt muligt, at holde faste spise- og sovetider. Og det vigtigste værktøj til, at håndhæve tiderne er, udover en fuld mave, faste putteritualer. Med udgangspunkt i den gennemsnitlige døgnrytme for et barn i hendes alder, lagde vi en plan.

Kl 7: godmorgen, kl 9: flaske og første lur, kl 12: grød, kl 13: flaske og anden lur, kl 16: flaske og tredje lur, kl 18: grød, 19.30: putteritualer, flaske, godnat.

Fra powernap til lang lur

Ifølge coachen handler det om, at få hende til at forstå ‘mor ved bedst’.

Barnet har ingen tidsfornemmelse og kan derfor ikke vurderer hvor længe hun har sovet.

– citat søvncoachen

Hun kan altså vågne efter 20 min og føle sig frisk og lægger sig derfor ikke til at sove igen. Medmindre hun bliver bedt om det. Det er med andre ord vigtigt, at mor bestemmer hvornår barnet må komme op. Og jeg siger ‘komme op’ netop fordi man ikke kan tvinge et barn til at sove (trust me, jeg har forsøgt) men man kan tvinge hende til at blive liggende, slappe af og acceptere omstændighederne. Det er ikke altid sjovt, men det er dét, der skal til.

En bid af det sure æble

Det var nogle hårde dage der ventede mig. For at opnå én lang lur om dagen, skulle jeg traske rundt i to timer med et barn i vognen der skreg 50% af tiden. Det hjalp med musik i ørerne, helt op på max, så man kun lige kunne ane den hysteriske hylen. Hvis man blev i tvivl om hun havde givet op og var faldet omkuld, kunne man bare kigge på nogle af de forbipasserende mennesker. De var nemlig ikke blege for at sende dømmende blikke.

Succes

Men ved i hvad? Det virkede sgu! Jeg har forsøgt at holde mig til planen og gøre det i 10 dage. Heldigvis var der fremgang allerede dagen efter. Siden da har vi gået et skridt frem og tilbage, men hun sover nu minimum én lur på 1,5 time – nogle gange 2,5. Jeg er lykkelig, det var umagen og de forargede blikke værd.

Skriv et svar