Historien om refluks

Historien om refluks

Slut med sur baby, for real?

Det tyder på, at vi endelig har knækket koden og fastlagt årsagen til Livas manglende appetit samt hvorfor hun til tider (læs: altid) er tangerende utilfreds (læs: fuldstændig hysterisk).

Da Liva var ca 2 måneder gammel kastede hun sommetider op i store stråler. Vi vågnede engang ved, at sengen var helt pjask våd fordi jeg havde glemt at ligge hende over til sig selv, efter at have ammet i nattens mulm og mørke. Hun gylpede meget tit, skreg fuldstændig vanvittigt når hun blev lagt på maven. Faktisk kastede hun tit lidt op hvis hun blev lagt på maven, selv flere timer efter hun havde spist. Jeg læste lidt om det og fandt frem til, at det med stor sandsynlighed skyldtes refluks, hvilket jeg fremlagde for min sundhedsplejerske. Hun negligerede det da hun blev ved at holde fast i at

“hendes krop og system stadig var meget umodent”

Umodent? Jamen hvornår holder det så op med at være det? når hun er 18? Altså Dennis er stadig umoden og han er 37. Det er da et vandet svar at give en nybagt førstegangs mor. Nå, nevertheless var det dét jeg fik. Jeg følte mig som en pylrer-mor og accepterede derfor svaret om, at min datter havde det fint.

3 mdrs krise

Da Liva var 3 måneder begyndte hun for alvor at få en slags spiseforstyrrelse. Hun skreg fuldstændig vanvittigt og ville hverken spise, sove eller ligge. Det blev værre og værre og kom bare fra det ene øjeblik til det andet. Jeg var god til at komme ud og gå tur, mødes med folk og lave ting, men alt det blev en sjældenhed for jeg kunne ikke trøste mit barn når hun græd. Jeg sagde frustreret til sundhedsplejersken at jeg ikke længere kunne læse mit barn, for hun virkede sulten men blev helt vanvittig og nægtede brystet når jeg lagde hende til. Jeg påpegede også, at mine bryster var blevet mindre og blødere i takt med, at hun ikke spiste så hyppigt. Endnu en ting der blev negligeret med svaret “det er naturligt at din krop tilpasser sig efter hendes behov på det her tidspunkt. Det er helt normalt”

Et par uger efter da hun blev vejet blev det så konstateret at hun ikke tog nok på. Det her var nok den hårdeste tid hidtil. Fordi ingen havde reageret da jeg først påpegede det, var det nu kommet så vidt at der ikke var tid til at se det an. Liva skulle straks have modermælkserstatning og hvis jeg ønskede fortsat at amme, skulle jeg lege Maren malkeko med en elektrisk pumpemaskine 4-5 gange dagligt. På trods af at min hårde indsats var en succes, mægtede Liva stadig at spise og jeg måtte til sidst kaste håndklædet i ringen ift amning. Det gode ved flaske er, at jeg nu kan holde øje med hvad hun får at spise. Det underlige er, at hun spiser knap en tredjedel af hvad hun burde. Det har jeg påpeget over for læge og sundhedsplejerske. Jeg har fortalt hvordan det i det hele taget, er en kæmpe udfordring for mig at få hende til at spise. Svaret er det samme hver gang “hun ligget fint på sin kurve og hun ser jo ikke ud til at mangle noget, vel?” Igen føler man sig som en pylret mor og accepterer at det åbenbart bare skal være så udmattende at være mor.

Refluks genovervejelse

Siden da, har hverken Dennis eller jeg skænket refluks en tanke – for det var jo blevet afklaret – lige indtil for en lille uge siden. Egentligt var der ikke noget nyt i Livas adfærd, hun var hysterisk når jeg var alene med hende og ville ikke rigtigt spise. Men det var som om hun lige tog niveauet et nøk op når hun blev sur, spændte i hele kroppen og ville ikke sove uden tvang.

Forskellen lå også i, at det især foregik i aftentimerne hvor Dennis var hjemme. Han fortalte det til flere omkring sig og da han fortalte det til en kollegas kone, satte det tanker i gang. De har 3 børn og hun kunne med det samme genkende mønsteret fra den mellemste. Hun var ikke et sekund i tvivl om at det var refluks og sagde vi skulle presse på hos lægen, da hun selv havde kæmpet en hård kamp for at få det konstateret. Hun foreslog at vi prøvede at blande modermælkserstatningen med johannesbrødkernemel, da det gør det sværere at få maveindholdet op. Mit manglende overskud gjorde mig skeptisk. Lægen havde jo sagt det ikke var dét. Og i øvrigt havde jeg givet hende majsvælling, som også kom op, så hvorfor skulle det der være anderledes. Jeg overgav mig, for der kunne jo ikke ske noget ved at prøve.

Succes

Det var absolut ikke det samme som majsvælling. Det var noget helt andet! Noget slimet stads, nærmest som tapetklister. Og det virkede……… jeg er stadig mundlam her 5 dage senere, hvor jeg har formodet at fodre min baby helt uden problemer, hver gang. Hun har endda næsten spist det dobbelte af hvad hun plejer. Hun griber ud efter sutteflasken, som hun før slog væk i vrede, hver gang jeg præsenterede hende for den. Hvis jeg havde kendt til dét trick for 3 måneder siden, havde jeg nok haft en barsel med overskud til at bage boller og lave aftensmad. Det er en helt anden baby. Hun skriger slet ikke og pylre kun en anelse omkring sovetid, hvilket er helt naturligt. Og praktisk, for nu er jeg ikke længere i tvivl om hvad det betyder. En helt anden baby. Vildt.

Søvn: ikke længere en by i Rusland

Søvn: ikke længere en by i Rusland

Søvn-kontoen lades stille og roligt op. Overskuddet sniger sig ind på mig og gør mig langsomt til den person jeg allerhelst vil være.

Liva har i langt tid haft et utal af opvågninger i løbet af natten og powernapper sig helst igennem dagen. Det er i sig ret udmattende og ikke holdbart i længden…for nogle…overhovedet. Vi har derfor råbt om hjælp. Sammen med en søvncoach har vi lagt en plan, der har hjulpet os med, at komme problemet til livs.

Nøgleordet er ‘rytme’. Selvfølgelig, dét er der jo ikke noget nyt i, vel? Nej det nye ligger i, at få succes med, at indføre det. Hidtil er det nemlig ikke lykkedes for mig, trods ihærdige forsøg.

Opskriften på rytme

Vi havde en lang snak om vores daglige rutiner (læs: mangel på samme), Livas adfærd og vores måde at putte hende. Et barn i hendes alder, vil typisk tage to til tre lure i løbet af en dag, men Liva tog helst fire og gerne korte. Målet var så at samle disse, men det er lettere sagt end gjort, når man har et barn der kun sjat-spiser og derfor også sjat-sover. På det her tidspunkt, har vi endnu ikke fastlagt refluks-problemet, som jeg giver en løsning på her.

Det vigtige er altså, så vidt muligt, at holde faste spise- og sovetider. Og det vigtigste værktøj til, at håndhæve tiderne er, udover en fuld mave, faste putteritualer. Med udgangspunkt i den gennemsnitlige døgnrytme for et barn i hendes alder, lagde vi en plan.

Kl 7: godmorgen, kl 9: flaske og første lur, kl 12: grød, kl 13: flaske og anden lur, kl 16: flaske og tredje lur, kl 18: grød, 19.30: putteritualer, flaske, godnat.

Fra powernap til lang lur

Ifølge coachen handler det om, at få hende til at forstå ‘mor ved bedst’.

Barnet har ingen tidsfornemmelse og kan derfor ikke vurderer hvor længe hun har sovet.

– citat søvncoachen

Hun kan altså vågne efter 20 min og føle sig frisk og lægger sig derfor ikke til at sove igen. Medmindre hun bliver bedt om det. Det er med andre ord vigtigt, at mor bestemmer hvornår barnet må komme op. Og jeg siger ‘komme op’ netop fordi man ikke kan tvinge et barn til at sove (trust me, jeg har forsøgt) men man kan tvinge hende til at blive liggende, slappe af og acceptere omstændighederne. Det er ikke altid sjovt, men det er dét, der skal til.

En bid af det sure æble

Det var nogle hårde dage der ventede mig. For at opnå én lang lur om dagen, skulle jeg traske rundt i to timer med et barn i vognen der skreg 50% af tiden. Det hjalp med musik i ørerne, helt op på max, så man kun lige kunne ane den hysteriske hylen. Hvis man blev i tvivl om hun havde givet op og var faldet omkuld, kunne man bare kigge på nogle af de forbipasserende mennesker. De var nemlig ikke blege for at sende dømmende blikke.

Succes

Men ved i hvad? Det virkede sgu! Jeg har forsøgt at holde mig til planen og gøre det i 10 dage. Heldigvis var der fremgang allerede dagen efter. Siden da har vi gået et skridt frem og tilbage, men hun sover nu minimum én lur på 1,5 time – nogle gange 2,5. Jeg er lykkelig, det var umagen og de forargede blikke værd.

Nattesøvn jinxet igen..

Vi er slået helt tilbage. Det føles ligesom de første par måneder med opvågninger en gang i timen.

For kun en uge siden skrev jeg følgende:

“Nattesøvnen bliver hele tiden bedre! Vi oplever oftest tilbagegang hver gang jeg siger det går godt, men nu tror jeg altså den er der. I nat sov hun fra 23.00-05.30 uden en eneste opvågning”

Også denne gang var jeg for hurtig til at tro der var lys forenden af tunellen. Jeg orker snart ikke mere. Både Dennis og jeg er helt udmattede efter nætter med begrænset søvn. I flere dage har hun sovet uroligt, vågnet og været helt hysterisk i flere timer. Hun har været helt umulig at få til ro på normal vis og strittet imod hver gang man forsøgte at berolige hende. Jeg fandt ud af, at den bedste måde at få hende til ro var at lade hende tro hun ikke skulle sove. Gå rundt og kigge på ting, snakke og synge så længe det måtte tage, før hun faldt til ro. Efterhånden er det heldigvis blevet bedre og hun har været okay om at falde til ro til lurerne i løbet af dagen. Dog sover hun ekstrem lidt, nogen gange 30 min af gangen. Og det er til trods for hun har været vågen hver time i nattens forløb, fordi hun har tabt sutten. Det er total skråplan at vi alle skal vågne pga en sut, men det kom fra den ene dag til den anden. Jeg har svært ved at se, at det er en uvane som jeg selv har forårsaget, da hun faktisk sjældent får sutten i løbet af natten.

Sovecoach som nødløsning

Nå, men nu gider vi sgu ikke mere. Jeg føler ikke jeg har sovet ordentligt siden hun blev født. Mit overskud er minimalt og jeg tuder ved den mindste modgang. Jeg kan blive stresset over at skulle lave aftensmad. Det dur ikke, der skal ske noget inden det går op i hat og briller. Så nu har vi allieret os med en sovecoach, som forhåbentligt kan gennemskue vores mønster. Jeg krydser fingre.

Selskabspapegøje

Hun er bare så mild og smilende”

– Sagde farmoren.

Mild er måske ikke det første ord der falder mig ind, men hun er fandeme dejlig.

Liv og glade dage

Let’s face it – den gode periode var en fase. Og den sluttede brat, få dage efter min forrige post. Heldigvis gik der kun en uges tid før tingene igen vendte til det bedre. Hun har været rigtig glad, nem og hyggelig. Både ude og hjemme, men mest ude for hun elsker at være på og få opmærksomhed. Man skal ikke tro man kan spise hende af med et stykke legetøj på et tæppe i skyggen. Hvis der er fest, vil hun være med! Så er det jo heldigt hun er sådan en charmetrold, så folk ikke kan lade hende være.

Rytme… eller mangel på samme

Jeg troede egentligt vi skulle til, at have en nogenlunde fast rytme hvor jeg kendte hendes spise- og sovetider. Det viste sig desværre ikke at være tilfældet, da hun for Gud ved hvilken gang tog sig en spise-strejke. Det betød at hun selv efter 6-8 timer siden sidste måltid, ikke var til at presse en dråbe i. Denne gang gad jeg simpelthen ikke gå i panik over det, hun må jo sige til når hun er sulten. Jeg tilbød hende hver 3. og 4. time af mange omgange, uden resultat. Hun ville ikke spise lige meget hvad jeg gjorde, uanset hvordan jeg serverede den.

Slørede faste rammer

Det hjalp nok heller ikke på rytmen at vi har boet lidt i Ganløse og været i Jylland, uvante omgivelser og mennesker der hele tiden vil underholde. Og det siger man jo bestemt ikke nej tak til når man er Liva, så søvnen måtte vente. Til gengæld har livet på landet og muligheden for at trille barnevognen i haven, muligvis forlænget de ellers meget korte lure. Hun har i hvert fald nu sovet 2 timer med lidt trille-hjælp undervejs.

Sulte-strejken virker heldigvis til at være ovre igen. Men om sulten melder sig efter 1,5 time eller 6, det er aldrig til at spå om.

Grød og mos

I et par uger har jeg ihærdigt forsøgt mig med grød til Liva. Jeg har fulgt alle bogens instrukser om indhold og konsistens. Og ikke mindst de faste tider på dagen, hvilket i øvrigt var så lille et vindue ift Livas rytme, at det næsten kun kunne mislykkedes. Enten var hun for træt eller for sulten og ivrig. Ellers var hun overhovedet ikke sulten og i hvert fald ikke interesseret. Jeg satte det lidt på pause, indtil min mor ville give hende lidt most gulerod. Hun sagde iøvrigt, at det var da ligegyldigt om jeg gjorde det på et andet tidspunkt end hvad bogen sagde, hvis Liva viste interesse. God pointe.

Nogen gange bliver man så optaget af, at gøre det rigtigt, at man helt glemmer sin fornuft.

– mor der gerne vil gøre det godt

Lyt til fornuften

Da jeg lagde bogen på hylden, startede Livas interesse for andet mad. Om den ville være kommet der uanset er ikke til at sige. Nu spiser hun mos, gulerod, blomkål, kartoffel og hvad bliver det næste. Hun rækker ud efter ting når vi spiser og er meget interesseret i at smage de ting hun bliver tilbudt. Især vandmelon og jordbær hitter 😍🍉🍓

Nattesøvn

Bliver hele tiden bedre! Vi oplever oftest tilbagegang hver gang jeg siger det går godt, men nu tror jeg altså den er der. I nat sov hun fra 23.00-05.30 uden en eneste opvågning. Der fik hun sutten og sov videre, vågnede en time senere og fik mad. Rimelig lækkert at være udhvilet næsten ☺️

Tril rundt!

Det der med at vende sig fra den ene side til anden, er ikke noget hun gør sig meget i medmindre hun bliver opfordret. Med andre ord, hun kan godt men hun er vidst stadig ikke helt klar over det. Det er sket et par gange for over en måned siden, men indtil i dag er det ikke sket siden. Nu gjorde hun det igen og jeg krydser fingre for at hun har knækket nøden 🌰Vendte rundt fra ryg til mave.

Første rigtige grin i dag 😍😍 selvfølgelig far der fik det frem, ved at blive overrasket hver gang hun klappede i bordet.

En god fase

På få dage er tingene vendt fuldstændig på hovedet – Liva er en engel!

For kun 5 dage siden var jeg overbevist om at Liva gennemgik et spring med det temperament hun lagde for dagen. Som så mange gange før (læs: altid siden hun blev født) var hun pylret dagen lang og umulig at sætte fra sig. Jeg kunne knap gå på toilettet uden hun blev hysterisk, hvis ikke hun fik lov at komme med. Men dagen efter var det væk og mens jeg sidder og skriver dette ligger hun og hygger med sig selv på legetæppet, hvor hun i øvrigt har ligget selv i 1,5 time. Hun har en fest. Og det har hendes mor i den grad også!

Please, lad det ikke bare være en fase!

Jeg er for første gang stået tidligt op uden at hungre efter mere søvn, fordi hun har holdt mig vågen mange af nattens timer. Det føles fantastisk! Jeg har endda nået at se et afsnit af handmaids tale her til morgen, hvad sker der lige? Det er aldrig sket før og jeg tør næsten ikke håbe det fortsætter.

Det der rytme der, er det lykkes?

Hidtil har været det været umuligt for mig at planlægge noget som helst, fordi Liva har spist og sovet i øst og vest. Det kombineret med, at hun har været pylret og pletvis utrøstelig. I starten af denne uge forsøgte jeg endnu en gang at indføre en bestemt rytme og jeg tror sgu det er lykkedes. Tredje gang er måske lykkens gang? De sidste par dage har vi i hvert fald spist kl 9, 12, 16, 19 ish og sovet tilsvarende. Det med søvnen er dog ikke mere end højst nødvendigt ad gangen, man skulle jo nødigt gå glip af noget 🤷🏼‍♀️

Nattesøvnen er også blevet meget bedre! Det er sket gradvist, så jeg har faktisk ikke helt overblik over hvornår det egentligt startede med at gå godt. Vil gætte på 3,5 mdr. Hun gik i seng kl 20.15, fik drømmeflaske 22.30 og vågnede først kl 04.00 og var sulten. Derefter sov hun videre uden problemer til 07.00 😍

Mor-kroppen aftager

..så meget det nu er muligt.

For det kan nok ikke undgås at det sætter sine spor at bære, føde og amme et barn. Taget i betragtning at Livas kampvægt krævede moren 22 ekstra kg at producerer, syns jeg faktisk jeg er sluppet let. Det har føltes som en evighed at smide kiloene, men til gengæld er jeg sluppet for strækmærker og løs hud. Nu mangler jeg blot de sidste 2-3kg 💪🏻